Støbekursus beskrivelse v. Thora Finnsdottir

Kurset i støbeteknik er for alle niveauer. Alle kan være med, og du behøver ikke at have erfaring med keramik. Kursus i Finurlig keramik – Støbe Kursus foregår over to dage samt en afhentningsdag. 

Den første dag er der en kort intro og herefter løbende guidning, hvor Thora viser jer, hvordan I laver forskellige ting. Herefter skal I støbe i gipsforme, og der afsluttes med at I pudser jeres ting, således de er klar til den første brænding, Forglødningen.

Anden dag starter med mere støbearbejde af små ting, samt porcelænsplader og udstikkere. Når Thora har tømt ovnen med jeres ting fra dagen før, så skal I dyppe-glasere dagen ud. Sideløbende kan I arbejde videre med porcelænsplader og udstikkerforme. Når  dagen er omme, skal alle ting være klar til anden brænding, Glasurbrændingen.

Tredje dag vi ses, er når jeres færdige ting skal afhentes. Her har I mulighed for at montere keramiksmykker på smykkedele. Her afregnes også for materialer. Dato for denne afhentningsdag aftales sammen i løbet af de to første kursusdage.

Tidpunkter: Første dag: kl 9-15, Anden dag: kl 10-16

Kurset koster 2.500 kr. for begge dage + materialer som er: 

Porcelænsler, brændinger og glasur.  Herudover er det muligt at købe smykkedele, hvis man ønsker det. (tidligere kursister har brugt ca. 150-500 kr på materialer alt efter hvor mange ting de har lavet). Materialeprisen afregner vi den dag vi mødes efter kurset, hvor i henter jeres ting. Kursusudgiften betales i webshoppen ved at vælge kategorien kurser og vælge den vare, der har den dato og type du gerne vil på kursus i.

OBS: Tilmelding er først bindende, når du har fået svar tilbage om deltagelse via email fra Thora.

Se her hvad tidligere kursister har lavet på et 2 dages kursus; 

Se Facebook siden https://www.facebook.com/finurligkeramik

eller Finurlig_keramik på instagram https://www.instagram.com/finurlig_keramik/

Kurserne foregår i ”Kunstnerhuset” i Thoras værksted i Frederiksværk. Adressen er: Gjethusparken 4, 3300 Frederiksværk.

Parkering er muligt ved Gjethusets parkeringspladser, kun ca. 3 min gang fra Frederiksværk station.

Praktisk: Der er plads til 8–10 kursister på hvert kursus, da alle skal have tid til at få hjælp. Så tilmeld dig snarest for at sikre en plads. Kursus afholdes ved min. 6 deltagere. På kurset skal du medbringe tøj, der må blive støvet og evt. en madpakke, jeg har et lille køleskab ellers er der indkøbsmuligheder tæt ved.

Er I en gruppe på ml 5-10 personer, kontakt mig da for jeres egne kursusdage.

Ved afmelding mere end 30 dage før kursusstart, refunderes halvdelen af kursusafgiften. Ved afmelding mindre end 30 dage før kursusstart, refunderes ikke – Hele kursusprisen refunderes kun, hvis pladsen overtages af en anden kursist.

Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på info@thorafinnsdottir.dk eller sms på 26 19 19 98.
Jeg glæder mig til at møde dig, og se hvilke fine ting du får lavet 

Mange hilsner fra Thora Finnsdottir Søe

Vil du vide mere om gips støbe kursus så se her: https://thorafinnsdottir.dk/gipsform-kursus-beskrivelse/

Indkøbskurv
Thora Finnsdottir